søndergården

Søndergården 1936-37.
Søndergården 1949.
Petrolias brand, august 1965.
Luftfoto, maj 1966. Raffinaderiet Petrolia.
Land og Folk 5. august 1961.
Aktuelt 10. april 1965.
Fra tiden med Posthus på Søndergård. Starten af 70erne.
Søndergården i 1989. Fritidscenteret Søndergården og spejdernes område, det tidligere Petrolia, mod øst.

Søndergården

Søndergården i Svogerslev var oprindeligt en fæstegård under Københavns Magistrat. Omkring 1793 mageskiftede grevskabet Ledreborg og Magistraten de to gårde, Nordgård og Søndergård, så Ledreborg fik Søndergård og dermed fik samlet næsten alt deres gods i byen syd for landevejen, og Magistraten fik Nordgården og dermed havde sit gods samlet nord for landevejen. De to fæstere måtte også skifte gård, så bonden Niels Andersen der havde boet på Søndergården i over 20 år, blev sendt til Nordgården, og Hans Nielsen der havde boet her, blev sendt til Søndergård.

Hans Nielsens efterkommer sidder på Søndergården i en længere periode. Først han søn, Niels Hansen, og derefter barnebarnet og hendes mand, Anne Nielsdatter og Ole Jeppesen. Da Anne Nielsdatter dør ca. 1848 gifter Ole Jeppesen sig igen med Birthe Jensdatter. Derefter går fæstet over til deres søn Niels Olsen. Det er ham der i byen er kendt som Store Niels Olsen. Niels Olsen sælger gården i 1913 til Jørgen Willumsen fra Vindinge. Denne har kun gården kort. Den går til i den store brand i 1914, og Jørgen Willumsen magter aldrig helt at komme på fode igen. Derfor sælger han gården allerede i 1919 til Peter Christian Christensen. Denne har gården frem til 1939 hvor gården sælges til Carl Viktor Ingemann Schrøder Jensen. Fra ham kommer den i 1943 til familien Elnegaard. Familien Elnegaard er en stor slægt der udgår fra Langeland. Otto Rasmussen Elnegaard flyttede fra slægtsgården til Sjælland og købte gården Søgaard ved Hastrup. Herfra flyttede familien til Svogerslev. Den ældste søn Kaj Elnegaard var blevet bestyrer af gården, og var blevet gift med en datter fra Kildemarksgården i 1950. En stor tragedie fandt sted, da han senere samme år druknede i Svogerslev sø. Familien bliver i byen til 1954-55 og forlader derefter Svogerslev. Gården sælges til Sellebjerg, der senere sælger den til Christen Olsen fra Lynghøjgård. Han driver jorden, og stuehuset blev brugt til bolig til blandt andet folkeholdet på denne gård. I 1963 sælges gården til Kornerup-Svogerslev kommune. Gården bliver som sådan ikke udstykket. På noget af jorden der lå syd for gården, bygges dele af Lynghøjskolen og børnehaven Troldhøjen. Lige øst for kostalden lå olieraffinaderiet Petrolia. Dette brændte i august 1961. Det fortsætter dog, men går konkurs i 1965. 

I gårdens gamle kostald blev der lavet mødelokaler til KFUM-spejderne, i den søndre og vestre længe lavedes der fritidsklub/ungdomsklub, og i hovedbygningen startede Svogerslev ældreklub. Ældreklubben flyttede senere over på Toftegården, og Fritidscenter Søndergården overtager derefter også Søndergårdens hovedbygning. Inden spejderne kom til, var der posthus i dele af de gamle bygninger. Posthuset flyttede med over i Svogerslev Centret da dette stod færdigt.

Søndergårdens gamle bygninger fra 1914 er i fare. Roskilde kommunes nyeste planer for området er at rive gården ned og bygge, dels ældreboliger, dels lægehus på matriklen. Endnu en af byens gamle gårde vil herefter forsvinde.