Lynghøjgård

Christen Olsen, Foto fra Lejrearkiverne i Hvalsø.
Lynghøjgård set fra syd, ca. 1936-37.
Lynghøjgård set fra nord, ca. 1949.
Stuehuset fra 1915, fotograferet 2018.
Christen Olsen hejser flaget ved skolen ved indvielsen i 1958.
Lynghøjgård, 1989.

Lynghøjgård og Christen Olsen.

I Svogerslev er der snart ikke flere af de oprindelige gårde tilbage. Udstykningerne op gennem 60erne og 70erne har betydet at den dyrkede jord forsvandt, og gårdene blev derfor også nedrevet for at give plads til et parcelhus eller to!

En af de gårde der er tilbage, er Lynghøjgård. Den ligger stort set midt i den nuværende by med adresse på Svogerslev Hovedgade, lige over for gadekæret og smedjen. Gården går også under navnet “Christen Olsens gård”. Opkaldt efter den sidste bonde på gården.

Christen Olsen var født i 1907 i Ishøj, søn af en gårdejer der. I 1926 var han på Højskole i Roskilde og i 1928 på Tune landbrugsskole. I 1929 giftede han sig med datteren fra Lynghøjgård, Erna Cecilie Kristine Hansen, og i 1930 overtog de Lynghøjgård. Gården er opført i 1915 efter at den brændte i den store brand i oktober 1914. Navnet Lynghøjgård, stammer fra bronzealderhøjen, Lynghøj, der lå på gårdens jord mod sydvest. Christen Olsen fik hurtigt udviklet gården, og især husdyrbruget. Da han overtog gården efter sin svigerfar i 1930, var der ca. 16 køer og 30 svin. I 1946 er dette husdyrhold ændret til 50 køer og 150 svin. Gårdens jord lå samlet syd for gården og enkelte jordstykker nordvest for byen ved åen. Den havde et jordtilliggende på ca. 75 tønder land. I takt med at jorden blev solgt fra blev den bebygget. Lynghøjskolen og bebyggelsen Lynghøjen ligger på jord der oprindeligt hørte til Lynghøjgård.

I 1946 omtales Christen Olsen som: Vurderingsmand for landbrugets almindelige brandforsikring, Kredsformand for Landboforeningen og medlem af sognerådet. Sognerådet blev han valgt ind i for partiet venstre i Kornerup-Svogerslev kommune i 1946 og var medlem frem til 1965, i perioden 1955-1965 var han sognerådsformand. Fra 1958 til 1969 var han desuden medlem af amtsrådet hvor han sluttede som formand for økonomiudvalget. Det var i Christen Olsens formands periode for sognerådet, at der blev udarbejdet en helhedsplan for kommunen, og at den senere Sct. Andreas skole blev udbygget fra landsbyskole til centralskole. I 1969 måtte han på grund af sygdom trække sig for de fleste af sine politiske poster. Han døde i 1977. Hans kone, den oprindelige ejer af gården, døde i 1994, og i 1995 blev gården solgt til en familie der ikke driver landbrug.

Gården var oprindeligt en af de gårde som hørte under Ledreborg grevskab. Den første kendte fæster var Christen Willumsen. Han havde gården omkring midten af 1700-tallet. Hans kone, Ingeborre Christensdatter, døde i 1749. Hun var enke da de blev gift, muligvis enke efter den tidligere gårdfæster. Om Christen Willumsen giftede sig igen, vides ikke. I 1767 var fæstet overtaget af Simon Andreasen. Han havde ægtet en ti år ældre enke, måske Christen Willumsens? Da hun dør, gifter han sig med en ung pige. I Folketællingen fra 1787 fremgår det, at han er 56 år, og hun er 19. Simon Andreasen er død omkring 1790. Dette år får enken Ane Larsdatter nemlig en søn med sin nye ægtemand Peder Hansen. Han var muligvis den samme Peder Hansen der var registreret som karl på gården i 1787. Deres yngste datter Dorthe Pedersdatter gifter sig med en Hans Nielsen der fører gården videre. I 1833 dør han, samme år som hans søn; Hans Hansen fødes. Fra denne går gården over til sønnen Hans Jacob Hansen. Han var med ved genopførelsen af gården i 1915, og frikøbte den fra Ledreborg i 1917. i 1906 får han datteren, Erna Cecilie Kristine Hansen, og det er hende der gifter sig med Christen Olsen i 1929. Med dette giftermål bliver familien Hansens gamle gård til Christen Olsens gård!