{"id":1592,"date":"2022-05-07T19:52:59","date_gmt":"2022-05-07T17:52:59","guid":{"rendered":"https:\/\/svlokalhistorie.dk\/?page_id=1592"},"modified":"2022-05-07T20:08:37","modified_gmt":"2022-05-07T18:08:37","slug":"kilder-til-lokalhistorie-og-slaegtsforskning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/svlokalhistorie.dk\/?page_id=1592","title":{"rendered":"Kilder til lokalhistorie og sl\u00e6gtsforskning"},"content":{"rendered":"\n

De vigtigste kilder til lokalhistorie og sl\u00e6gtsforskning er kirkeb\u00f8ger og folket\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n

Kirkeb\u00f8gerne blev indf\u00f8rt i 1500-tallet, lidt p\u00e5 frivillig basis. Ved lov af 1645 blev det p\u00e5budt samtlige pr\u00e6ster i selvst\u00e6ndige sogne at f\u00f8rer en kirkebog, officielt kaldet en ministerialbog. Kirkebogen skulle indeholde alle de i kirken af pr\u00e6sten udf\u00f8rte kirkelige handlinger. Det vil sige at i f\u00f8rste omgang var der tale om indf\u00f8relser af d\u00e5b, af konfirmationer, fra 1736, vielser, nogle gange lysninger, og begravelser. Det vil sige at der ikke i alle tilf\u00e6lde er registreret f\u00f8dslen, men kun d\u00e5ben, og ikke d\u00f8dsfaldet men kun begravelsen. Som regel er for\u00e6ldre p\u00e5f\u00f8rt under d\u00e5b, konfirmation og vielser. Ligeledes vil der i de fleste tilf\u00e6lde v\u00e6re faddere og gudfor\u00e6ldre p\u00e5f\u00f8rt under d\u00e5b og vidner\/forlovere i forbindelse med vielser. For\u00e6ldre n\u00e6vnes ikke i alle tilf\u00e6lde ved d\u00f8dsfald, men som regel vil efterladte \u00e6gtef\u00e6ller v\u00e6re opf\u00f8rte. I de seneste kirkeb\u00f8ger vil der ogs\u00e5 i nogen tilf\u00e6lde v\u00e6re adresser indf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

Ikke alle kirkeb\u00f8ger er bevaret. Nogle er g\u00e5et til i forbindelse med brand, fugt eller angreb af mus eller rotter. Ministerialbogen er bevaret fra 1769 til 1815 for Svogerslev sogn, og fra 1676 til 1815. I Kornerups kirkebog er der i nogle tilf\u00e6lde indf\u00f8rsler der omhandler Svogerslev. Om Svogerslev sogn har haft en selvst\u00e6ndig kirkebog f\u00f8r 1769 er uvist.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ministerialbogen fra Svogerslev <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1812 blev der ved lov bestemt, at kirkebogen nu skulle f\u00f8res i to eksemplarer, en hovedministerialbog der f\u00f8rtes af pr\u00e6sten, og en kontraministerialbog der f\u00f8rtes af kordegn eller degnen\/l\u00e6reren. Samtidig blev det bestemt, at de skulle f\u00f8res i fortrykte b\u00f8ger s\u00e5 det var den samme type indf\u00f8rsler\/oplysninger der blev f\u00f8rt i hele landet.<\/p>\n\n\n\n

I kirkeb\u00f8gerne fra perioden efter 1815 er der nye tilf\u00f8jelser indskrevet. B\u00e5de f\u00f8dsel og d\u00e5b er nu indskrevet, ligesom b\u00e5de d\u00f8dsfald og begravelsen er indf\u00f8rt. P\u00e5 et tidspunkt begynder man ogs\u00e5 at f\u00f8rer til- og afgangslister i kirkebogen. Det vil sige at man f\u00f8rer nye sogneb\u00f8rn ind i kirkebogen med en dato for hvorn\u00e5r der er ankommet og hvorfra de er kommet. Afgangslisterne er ligeledes lister over dato for at et sognebarn forlader sognet og hvor det agter sig hen.<\/p>\n\n\n\n

I Svogerslevs kirkebog er der til- og afgangslister i perioden 1816-1853. I Kornerup har man indf\u00f8rt til- og afgangslister i perioden 1816-1878.<\/p>\n\n\n\n

Efter endt brug i sognene er kirkeb\u00f8gerne ved pligtaflevering afleveret til, i f\u00f8rste omgang landsarkiverne, og derefter til Rigsarkivet. Alle ministerialb\u00f8gerne er p\u00e5 nuv\u00e6rende tid scannet ind og er til r\u00e5dighed elektronisk p\u00e5 Arkivalieronline.<\/p>\n\n\n\n

Ved s\u00f8gninger i kirkeb\u00f8gerne skal der huskes p\u00e5, at for Svogerslev og Kornerups vedkommende er de placeret under K\u00f8benhavns amt.<\/p>\n\n\n\n

Arkivalieronline – Kirkeb\u00f8ger fra hele landet (sa.dk)<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Folket\u00e6llinger har fundet sted i umindelige tider og i forskellige udformninger. Allerede i Biblen omtales folket\u00e6llingen i Lukas-evangeliet kapitel 2, vers 1-5:<\/p>\n\n\n\n

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folket\u00e6lling i hele verden. Det var den f\u00f8rste folket\u00e6lling, mens Kvirinius var statholder i Syrien<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Folket\u00e6llinger er en registrering og opt\u00e6lling af de beboere der bor i et bestemt omr\u00e5de. I Danmark er t\u00e6llingerne gennemf\u00f8rt p\u00e5 sogneniveau. Hvorvidt t\u00e6llingerne har v\u00e6ret i brug i forbindelse med skattet\u00e6nkning, skal jeg lade v\u00e6re uvist.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6llingerne er foretaget p\u00e5 den samme dato landet over og giver et overblik over landets indbyggertal p\u00e5 en bestemt dato.<\/p>\n\n\n\n

Fra t\u00e6lling til t\u00e6lling er de foretaget p\u00e5 forskellige datoer, og der er forskellige oplysninger i de forskellige t\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste t\u00e6lling fra 15. august 1769 medtager kun hvor mange kvinder og hvor mange m\u00e6nd der boede i sognet, og inddelte dem i aldersgrupperne: 8 \u00e5r og derunder; 8-16 \u00e5r; 16-24 \u00e5r; 24-32 \u00e5r; 32-40 \u00e5r; 40-48 \u00e5r og 48 \u00e5r og derover<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Den n\u00e6ste t\u00e6lling foregik 1. juli 1787, og i denne fremg\u00e5r b\u00e5de navne; stilling i familien; \u00e5r; \u00e6gteskabelige status og titel\/embede\/erhverv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
F\u00f8rste side i folket\u00e6llingen fra Svogerslev, 1787<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efterf\u00f8lgende t\u00e6llinger foregik: 1. februar 1801; 18. februar 1834; 1. februar 1840; 1. februar 1845; 1. februar 1850; 1. februar 1855; 1. februar 1860; 1. februar 1870; 1. februar 1880; 1. februar 1890; 1. februar 1901; 1. februar 1906; 1. februar 1911; 1. februar 1916; 1. februar 1921; 5. november 1925; 5. november 1930; 5. november 1940. Der har derudover v\u00e6ret t\u00e6llinger i 1935; 1945 og 1955. Disse tre t\u00e6llinger er desv\u00e6rre blevet makuleret efter at data til statistik er beregnet p\u00e5 dem. Senere t\u00e6llinger fra 1950; 1960 og 1970 er ikke tilg\u00e6ngelige da der skal v\u00e6re g\u00e5et 75 \u00e5r f\u00f8r de g\u00f8res tilg\u00e6ngelige. Ved s\u00e6rligt begrundet ans\u00f8gning til Rigsarkivet kan der gives dispensation og man kan f\u00e5 lov at se de seneste t\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n

I de forskellige t\u00e6llinger kommer der flere og flere oplysninger med jo l\u00e6nger vi kommer op i tid. Fra 1845 er der oplysninger om f\u00f8desogn, fra 1901 er det den eksakte f\u00f8dselsdag der indf\u00f8res og bop\u00e6lens matrikelnummer, og fra 1940 er der dato for vielser indf\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6llingerne er opdelt i flere kategorier. K\u00f8benhavn; k\u00f8bst\u00e6der\/byer; landdistrikter, fra 1921 sognelister; F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

I den \u00e6ldste t\u00e6lling fra 1769, skal Svogerslev findes under Sj\u00e6llands stift, og derefter under S\u00f8mme herred.<\/p>\n\n\n\n

I de senere t\u00e6llinger skal der g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5, at begge sogne, Kornerup og Svogerslev, frems\u00f8ges via Landdistrikter\/sognelister, K\u00f8benhavns amt, S\u00f8mme herred, og s\u00e5 sognets navn, henholdsvis Kornerup eller Svogerslev. K\u00f8bst\u00e6derne, eksempelvis Roskilde, vil kunne findes under k\u00f8bst\u00e6der\/byer, K\u00f8benhavns amt, S\u00f8mme herred og s\u00e5 Roskilde. Under K\u00f8benhavn og k\u00f8bst\u00e6derne\/byerne kan man derefter s\u00f8ger under den specifikke gade, og husnummer.<\/p>\n\n\n\n

Hvis interessen drejer sig om S\u00f8nderjylland er der helt andre s\u00f8geindgange da omr\u00e5det var under Pr\u00f8jsen fra 1864-1920, og f\u00f8r denne periode var forskellige dele af S\u00f8nderjylland under de forskellige S\u00f8nderjyske hertuger.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke alle t\u00e6llinger der er bevaret, men for Svogerslev og Kornerups vedkommende er de alle bevaret.<\/p>\n\n\n\n

De kan s\u00f8ges frem via Arkivalieronline.<\/p>\n\n\n\n

Arkivalieronline – Folket\u00e6llinger (sa.dk)<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Til brug for unders\u00f8gelser\/forskning i lokalhistorie og sl\u00e6gtsforskning findes der andre vigtige kilder s\u00e5 som skifteprotokoller, f\u00e6stebreve, retsprotokoller fra herredsting og birketing, samt alle papirer vedr\u00f8rende h\u00e6ren der vil ligge i l\u00e6gdsrullerne.<\/p>\n\n\n\n

I forbindelse med det afholdte foredrag 26. april 2022 ved overassistent ved Rigsarkivet Michael Dupont, blev der blandt andet fortalt om disse arkivalier.<\/p>\n\n\n\n

Michael Dupont har velvilligt stillet sit materiale i forbindelse med dette foredrag til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n

Det kan ses her.<\/p>\n\n\n\n