Omkring 1779 bestemmes det, at der skal laves ny vejføring over Sjælland. Fra Roskilde til, i første omgang Holbæk, siden helt til Kalundborg. Den gamle snørklede landevej skal flere steder rettes ud, og der skal slås bro over vandløb og åer i stedet for brug af
vadesteder. Arbejdet bliver lagt i hænderne på Vejinspektør og major Christoffer Stockfleth. Den gamle vej gik på dette tidspunkt som den røde streg
på kortet fra 1785. Et forløb der lå lidt sydøst for nuværende, den gik nord om kroen og gennem Kirkevej, ud i Hovedvejen langs de gamle gårde Vejgaard, Lynghøjgaard og Kærgaard, for derefter at svinge mod sydvest ca. ved nuværende
Lynghøjvej, løbe langs skellene i agrene, løbe syd om skolen på Skvatbrinken, for derefter, via et vadested i åen at løbe mod Kornerup.
Stockfleth rettede vejen ud. Da han var færdig, havde vejen et forløb som den grønne streg på kortet. Ved åen blev der anlagt en bro. Den bro der stadig
er over åen. Den fik navnet “Munkebro”- ikke efter munke, men efter den vandstandspæl der stod i åen der i folkemunde gik under navnet “munken”. De
granitbyggede sider må formodes at være fra den originale bro fra 1770erne. Broen bære stadig det officielle navnetræk fra Christian d. VII. Oprindeligt har der været lagt et plankelag mellem granitvæggene. Bondrup Hansen skriver på et tidspunkt i sine optegnelser, at trædestenene fra det gamle vadested endnu kan ses. I denne varme sommer gik jeg en tur langs åen, og sørme om Bondrup ikke havde ret. Lige der hvor vejen ifølge de gamle kort skulle have forløbet, var der i vandet en brolagt vej. Vadestedet kan kun ses ved ekstremt lavvande som det netop har været i denne sommer. Hvis åen ikke havde været reguleret i en kanal af beton, havde den naturlige vandstand i åen nok været lavere og vadestedet havde været mere synligt gennem hele året. Men vadestedet er der altså stadig. Næsten som i gamle dage!
JBP 3/8-2018