Fra to fæstegård til lensgrevskab.
Grevskabet Ledreborg og dets gods i Svogerslev.
Den godsejer der i nyeste tid har ejet mest jord i Svogerslev, er uden tvivl greven af Ledreborg. Ledreborg er dog af nyere historie. Grevskabet er først oprettet i 1750, Johan Ludwig von Holstein havde dog erhvervet det gamle Lejregård allerede i 1739.
Men hvad var Ledreborg før de blev ophøjet til grevskab?
Saxo omtaler at der i Lejremose lå en borg der var ejet af
ærkebiskop Eskild. Borgen blev frataget denne af kong Valdemar d. store i 1161.
Borgen kaldes af Saxo for Lejreborg. Der er dog aldrig fundet spor af en borg fra middelalderen, og den er ikke omtalt i de skriftlige kilder, hverken før eller siden.
Den senere Lejregård hed oprindeligt Udlejre, og udspringer
af to fæstegårde der blev lagt sammen som et meget lille gods. Udlejre menes oprindeligt at være udflyttergårde fra selve Lejre. På et dåbsfad i Allerslevkirke er der følgende inskription:
Dette Beken hafver Laurids Jensøn i Udlegre och hans Hustru Lusse Andersdaater gifved til deris Sognekircke i Allersløf til en evig Hukommelse Anno 1625.
Efter svenskekrigene belønner Frederik d. III københavnerne
med store godsmængder på Roskildeegnen, hele Roskilde len med Bidstrup gods overlades i 1661 til Københavns magistrat. Men noget af gaven trækkes senere tilbage.
Rentemester Henrik Müller har lånt kongen store pengebeløb i forbindelse med svenskekrigene, og som betaling, får han dele af Roskilde len. I hans del af lenet ligger gården Udlejre. Henrik Müller var et finansgeni. Han tog chancer og svindlede og betalte bestikkelse til dem der kunne hjælpe ham. Han opkøbte
flere godser og overlod dem til børn og svigerbørn. Gården Udlejre byggedes om til Lejregård, og blev overladt til datteren Drude og svigersønnen Thomas Fincke, senere erhvervede han Kornerupgård og overlod den til datteren Anna Cathrine og dennes mand Caspar Bartholin. Han blev dog indhentet af sine gerninger. Under Christian d. V blev hans regnskaber mm gennemgået, og han blev dømt til at betale store beløb tilbage til kronen. Han mistede alle sine ejendomme i København, og måtte de sidste år bo hos døtrene. Først på Kornerupgård, og fra 1690 til sin død to år senere på Lejregård. Drude Müller døde i 1704 og Lejregård tilfaldt sønnen Henrik Fincke, og efter hans død i
1705, enken Karen Gyldensparre. I 1712 blev Lejregård solgt på tvangsauktion til Mette Reddtz. Hun var priorinde på Roskilde Adelige Jomfru kloster, og selv om hun vel har opholdt sig en del på klostret i Roskilde, så døde hun 1733 på Lejregård. Lejregård overgik til hendes datter Sophie Lindenov, og hun solgte
den i 1739 til den daværende statsminister, Johan Ludvig von Holstein.
Johan Ludvig von Holstein var født i Mecklenburg i 1694.
Hans far var medlem af regeringen og var gift med en dansk adelig fra Lolland-Falster af Büllow-slægten. Johan Ludvig v. Holstein søgte også mod regeringen, og opnåede i første omgang at blive hofmarskal for kronprins Christian, den senere Christian d. VI. Ved dennes kroning blev Johan Ludvig udnævnt til stiftamtmand
for Sjælland, samt amtmand for København og Roskilde amter. I 1734 giftede han sig med Hedvig Vind, en pige af adelen i det vendsysselske. Johan Ludvig von Holstein endte med at sælge sine besiddelser i Mecklenburg, samt konens ejendomme i Jylland, og købte godset Lejregård i 1739. For at kunne blive greve krævede
det at ens len var på mindst 2500 tdr. hartkorn. Lejregård havde et tilliggende på 382 tdr. hartkorn, så det var langt fra nok. For de penge konens ejendomme indbragte købte han Kornerupgård i 1745 og i 1748 Skullerupholm. Desuden købtes der gods fra Københavns magistrat. I 1750 ophøjedes han i grevestanden, selvom han først havde gods nok til dette i 1756. Ved købet af Lejregård begyndte ombygningen og udvidelsen af denne næsten med det samme. Kernen af Henrik Müllers Lejregård er stadig at finde i den midterste del af nuværende Ledreborg, men der byggedes tre fag til på hver side. Til- og ombygningerne blev foretaget af de på dette tidspunkt, fremmeligste arkitekter og bygmestre. J. C. Krieger og Laurids Thura ændrede Henrik Müllers gamle hus til et fantastisk barokslot.
Da Johan Ludvig von Holstein overtog Lejregård, havde dette
gods een gård i Svogerslev. Ved købet af Kornerupgård kom der yderligere seks af Svogerslevs gårde samt Svogerslev mølle under Ledreborg.
I 1740 var Holstein blevet patron for Københavns Universitet, og i denne egenskab forsøgte han at presse dette til at sælge eller mageskifte med noget af dettes gods. Det lykkedes ham at få noget gods i nogle andre landsbyer, men Universitetet ville ikke bytte eller afstå noget af godset i Svogerslev. Anlæggelsen af Ledreborg Alle var begyndt i 1747. Den strakte sig i lige linje fra Ledreborg slot og mere end syv km mod Roskilde.
Nordeuropas længste slots Alle, og store dele af denne løber gennem Svogerslev sogn. I 1763 døde den første greve af Ledreborg. Han overlod grevskabet og godserne til sin søn Christian Frederik von Holstein-Ledreborg. Det var denne
greve der fik udskiftningen af Svogerslev foranstaltet. Ved denne fik han samlet næsten alle sine jorde på sydsiden af Hovedvejen. Københavns magistrat havde dog Søndergården der kilede sig ind mellem hans jorder, og selv havde han Nordgården der lå med sin jord i den anden del af byen. Resultatet blev, at de to godser byttede gårde, og dermed også fæstere. Dermed blev alt Ledreborgs gods samlet. Gårdene var, Toftegård, Søndergård, Lynghøjgård, Lyngagergård, Skovbækgård, Kildevangsgård, Hedegård og Svogerslev mølle. Da møllen var en vandmølle, kunne denne jo ikke flyttes! Derudover ejede Ledreborg 15 huse i
byen der iblandt kroen. Ledreborg blev ved med at eje gods i Svogerslev helt op til efter første verdenskrig. De to fæstegårde fra Udlejre havde vokset sig meget store!
JBP 11/8-2020