De vigtigste kilder til lokalhistorie og slægtsforskning er kirkebøger og folketællinger.
Kirkebøgerne blev indført i 1500-tallet, lidt på frivillig basis. Ved lov af 1645 blev det påbudt samtlige præster i selvstændige sogne at fører en kirkebog, officielt kaldet en ministerialbog. Kirkebogen skulle indeholde alle de i kirken af præsten udførte kirkelige handlinger. Det vil sige at i første omgang var der tale om indførelser af dåb, af konfirmationer, fra 1736, vielser, nogle gange lysninger, og begravelser. Det vil sige at der ikke i alle tilfælde er registreret fødslen, men kun dåben, og ikke dødsfaldet men kun begravelsen. Som regel er forældre påført under dåb, konfirmation og vielser. Ligeledes vil der i de fleste tilfælde være faddere og gudforældre påført under dåb og vidner/forlovere i forbindelse med vielser. Forældre nævnes ikke i alle tilfælde ved dødsfald, men som regel vil efterladte ægtefæller være opførte. I de seneste kirkebøger vil der også i nogen tilfælde være adresser indført.
Ikke alle kirkebøger er bevaret. Nogle er gået til i forbindelse med brand, fugt eller angreb af mus eller rotter. Ministerialbogen er bevaret fra 1769 til 1815 for Svogerslev sogn, og fra 1676 til 1815. I Kornerups kirkebog er der i nogle tilfælde indførsler der omhandler Svogerslev. Om Svogerslev sogn har haft en selvstændig kirkebog før 1769 er uvist.
I 1812 blev der ved lov bestemt, at kirkebogen nu skulle føres i to eksemplarer, en hovedministerialbog der førtes af præsten, og en kontraministerialbog der førtes af kordegn eller degnen/læreren. Samtidig blev det bestemt, at de skulle føres i fortrykte bøger så det var den samme type indførsler/oplysninger der blev ført i hele landet.
I kirkebøgerne fra perioden efter 1815 er der nye tilføjelser indskrevet. Både fødsel og dåb er nu indskrevet, ligesom både dødsfald og begravelsen er indført. På et tidspunkt begynder man også at fører til- og afgangslister i kirkebogen. Det vil sige at man fører nye sognebørn ind i kirkebogen med en dato for hvornår der er ankommet og hvorfra de er kommet. Afgangslisterne er ligeledes lister over dato for at et sognebarn forlader sognet og hvor det agter sig hen.
I Svogerslevs kirkebog er der til- og afgangslister i perioden 1816-1853. I Kornerup har man indført til- og afgangslister i perioden 1816-1878.
Efter endt brug i sognene er kirkebøgerne ved pligtaflevering afleveret til, i første omgang landsarkiverne, og derefter til Rigsarkivet. Alle ministerialbøgerne er på nuværende tid scannet ind og er til rådighed elektronisk på Arkivalieronline.
Ved søgninger i kirkebøgerne skal der huskes på, at for Svogerslev og Kornerups vedkommende er de placeret under Københavns amt.
Arkivalieronline – Kirkebøger fra hele landet (sa.dk)
Folketællinger har fundet sted i umindelige tider og i forskellige udformninger. Allerede i Biblen omtales folketællingen i Lukas-evangeliet kapitel 2, vers 1-5:
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.
Folketællinger er en registrering og optælling af de beboere der bor i et bestemt område. I Danmark er tællingerne gennemført på sogneniveau. Hvorvidt tællingerne har været i brug i forbindelse med skattetænkning, skal jeg lade være uvist.
Tællingerne er foretaget på den samme dato landet over og giver et overblik over landets indbyggertal på en bestemt dato.
Fra tælling til tælling er de foretaget på forskellige datoer, og der er forskellige oplysninger i de forskellige tællinger.
Den første tælling fra 15. august 1769 medtager kun hvor mange kvinder og hvor mange mænd der boede i sognet, og inddelte dem i aldersgrupperne: 8 år og derunder; 8-16 år; 16-24 år; 24-32 år; 32-40 år; 40-48 år og 48 år og derover.
Den næste tælling foregik 1. juli 1787, og i denne fremgår både navne; stilling i familien; år; ægteskabelige status og titel/embede/erhverv.
Efterfølgende tællinger foregik: 1. februar 1801; 18. februar 1834; 1. februar 1840; 1. februar 1845; 1. februar 1850; 1. februar 1855; 1. februar 1860; 1. februar 1870; 1. februar 1880; 1. februar 1890; 1. februar 1901; 1. februar 1906; 1. februar 1911; 1. februar 1916; 1. februar 1921; 5. november 1925; 5. november 1930; 5. november 1940. Der har derudover været tællinger i 1935; 1945 og 1955. Disse tre tællinger er desværre blevet makuleret efter at data til statistik er beregnet på dem. Senere tællinger fra 1950; 1960 og 1970 er ikke tilgængelige da der skal være gået 75 år før de gøres tilgængelige. Ved særligt begrundet ansøgning til Rigsarkivet kan der gives dispensation og man kan få lov at se de seneste tællinger.
I de forskellige tællinger kommer der flere og flere oplysninger med jo længer vi kommer op i tid. Fra 1845 er der oplysninger om fødesogn, fra 1901 er det den eksakte fødselsdag der indføres og bopælens matrikelnummer, og fra 1940 er der dato for vielser indført.
Tællingerne er opdelt i flere kategorier. København; købstæder/byer; landdistrikter, fra 1921 sognelister; Færøerne og Grønland.
I den ældste tælling fra 1769, skal Svogerslev findes under Sjællands stift, og derefter under Sømme herred.
I de senere tællinger skal der gøres opmærksom på, at begge sogne, Kornerup og Svogerslev, fremsøges via Landdistrikter/sognelister, Københavns amt, Sømme herred, og så sognets navn, henholdsvis Kornerup eller Svogerslev. Købstæderne, eksempelvis Roskilde, vil kunne findes under købstæder/byer, Københavns amt, Sømme herred og så Roskilde. Under København og købstæderne/byerne kan man derefter søger under den specifikke gade, og husnummer.
Hvis interessen drejer sig om Sønderjylland er der helt andre søgeindgange da området var under Prøjsen fra 1864-1920, og før denne periode var forskellige dele af Sønderjylland under de forskellige Sønderjyske hertuger.
Det er ikke alle tællinger der er bevaret, men for Svogerslev og Kornerups vedkommende er de alle bevaret.
De kan søges frem via Arkivalieronline.
Arkivalieronline – Folketællinger (sa.dk)
Til brug for undersøgelser/forskning i lokalhistorie og slægtsforskning findes der andre vigtige kilder så som skifteprotokoller, fæstebreve, retsprotokoller fra herredsting og birketing, samt alle papirer vedrørende hæren der vil ligge i lægdsrullerne.
I forbindelse med det afholdte foredrag 26. april 2022 ved overassistent ved Rigsarkivet Michael Dupont, blev der blandt andet fortalt om disse arkivalier.
Michael Dupont har velvilligt stillet sit materiale i forbindelse med dette foredrag til rådighed.
Det kan ses her.