Nyt om navne

At give sin gård navn er ikke nogen ny skik. Fra Svogerslev kendes der to gårdnavne helt tilbage fra middelalderen. Man kender ikke gårdenes placeringer og ved ikke om det er en af de gårde der eksisterer endnu. Gården Næthrægaarth/Nedregård nævnes i 1346. Den var ejet af Vor Frue kloster i Roskilde. Den anden gård nævnes i 1459 den har det mærkelige navn Bliit Wædher/Blidt vejr.

Byen havde i lange perioder sytten gårde og en mølle. Møllen er selvfølgelig nem at lokaliserer i navnestoffet. Den hedder Møllegården, Svogerslev møllegård eller Svogerslev mølle. Der er tale om en vandmølle der har været placeret ved et opstemmet kildeløb på dettes vej ned mod Svogerslev sø. Navnene på gårdene i Svogerslev er generelt yngre. Fra Christian d. Vs matrikulering havde gårdene officielt et nummer. Dette kan også ses i bevarede fæsteprotokoller. Gård nr. 1, gård nr. 2 osv. Hvis man bladrer gamle kirkebøger og folketællingslister igennem, kan man se, at man har brugt ejerens navn, Hans Jacob Hansens gård, eller Jens Olsens gård. Alle i byen har vidst hvem de var, hvor de boede, og hvilken gård det drejede sig om. Enkelte gårde har fået navn efter deres placering i byen Nordgård, Søndregård, og igen andre har navn efter tidligere beboere, Mikkelslyst eller Peterssæde. Flere af gårdenes navne blev givet af romantiske hensyn, og ofte navngivet af gårdens frue. De fleste af vores bys gårde fik først det nuværende navn efter udflytningen på de nye jordstykke efter udskiftningen. Kildevangsgård lå inde i byen, og blev flyttet ud på en mark med en kilde i nærheden. Skovbækgård blev flyttet ud og fik tildelt en mark der i syd og vest var afgrænset af Skovbækken, Svanemosegård blev flyttet ud på en mark hvor Svanemosen lå i det sydvestre hjørne, og Mikkelslyst der allerede havde et navn, blev flyttet ud på marken ved siden af Olufshøj som den derefter fik navn efter. Hvor meget disse navne er blevet brugt i deres samtid vides ikke. De ældste nedskrevne navne jeg har kunnet finde er i sognets kirkebog; i folketællingslisterne og lokalaviserne fra Roskilde. Det ældste navn der optræder i nyere tid i de skriftlige kilder er Vejgård. Den nævnes i kirkebogen fra 1892 under en dåbshandling. Samme år fortælles det at en af børnene fra Olufshøj er blevet konfirmeret. I 1895 er der optegnet et dødsfald fra Peterssæde. I denne omtale kaldes gården i øvrigt ”Peters minde”. I folketællingen fra 1901 er der to gårde der nævnes ved navn. Der er tale om Kærgården og Brøndhøjgård. Brøndhøjgård var et ældre navn for den gård der lå ca. hvor Skolevænget ligger i dag. Den brændte i 1904 og blev genopført på marken ved Kongemarksvejen. Derefter fik den navnet Vestervang. Ældre borgere i Svogerslev kaldte den for Sognefogedgården, da byens to sidste sognefogeder Thorvald Rasmussen, og ved dennes død, Ingeborg Rasmussen ejede denne gård. I folketællingen fra 1906 er Vestervang opført og optræder under dette navn. Det samme gør Torskildegården. Denne gård lå oprindeligt på Bygaden omtrent hvor Toftebo ligger i dag. Da den blev udflyttet kom den til at ligge ved Torskilden. Navnet blev senere forkortet til Kildegården og til sidst fik den navnet ”Dyrlægegården” efter den sidste ejer, dyrlæge Elm, eller “Tyrestationen”, da han havde avlstyrer gående på jorden. I mange af aviserne omkring 1900-tallet averterer gårdmændene efter tyende eller sætter deres produkter til salg. I mange af disse annoncer optræder gårdnavnene. Det ældste jeg har fundet, er Hans Hansen fra Lynghøjgård der i 1903 averterer med udlejning af en villa i Svogerslev. Mange af gårdene fik navn efter en lokalitet i det område deres gård blev udflyttet til. Til sidst havde alle byens gårde fået navn, undtagen en enkelt. Det var den gård der lå hvor Svogerslev Centret blev opført. I dens sidste tid gik den under navnet ”Mentzes gård” efter den sidste ejer. Inden da havde den navnet ”Jens Olsens gård” Kort inden nedrivningen, efter at familien var fraflyttet gik den under navnet Ødegården.

I dag er mange af de gamle gårde nedrevet, men navnet lever videre i byens gadenavne, eksempelvis gaderne Peterssæde og Nordgårdsvej, Vejgårdssø eller andelsforeningen Vestervang. – og rundt om ligger stadig nogle af de naturlige vartegn der oprindeligt gav navn til gårdene, eksempelvis Svanemosen; Olufshøj og Skovbækken.

JBP 4/1-2020