Husmændene
En husmand er pr. definition, en ejer eller fæster af et hus uden jord, eller med et meget beskedent jordtilliggende. Husene lå oprindeligt opført på gadejord. De kunne være opført af en godsejer, eller af en bonde der opførte huset på sin toft. Husmændene levede af daglejearbejde på godset eller hos byens bønder. Enkelte husmænd drev håndværk ved siden af et minimalt landbrug, oftest kun bestående af en enkelt ko og lidt grøntsagshave. Husmændene havde hævdvunden ret til græsning på landsbyens fællesjorde. Ved udskiftningen af landsbyerne bortfaldt denne ret, og mangen en husmand fik problemer med foder til sine dyr. Landboreformernes forordninger om hoveriets afskaffelse tilgodeså kun bønderne, og med hovbondens forsvinden havde godsejerne eller landsbyens bønder brug for at husmændene overtog disses plads. Dette medførte blandt andet, at der blev opført flere huse.
De få husmænd der havde jord, drev landbruget med lån af trækdyr, heste eller okser, samt redskaber, af byens bønder mod at da arbejdede hos disse. Hvem husker ikke ”Hyp alle mine heste” fra ”Store Claus og Lille Claus”?
Først i forbindelse med reformer i 1848 forsvandt godsejerens revselsesret over for husmændene og deres familier. Samtidig blev hoveriarbejdet afløst af en pengeafgift.
I 1899 kom der en ny lov der betød at der med støtte fra staten kunne oprettes statshusmandsbrug, og i 1919 kom der en ny jordlov i forbindelse med lensafløsningen. Med denne lov kunne der oprettes nye husmandsbrug, de såkaldte jordrentebrug. De blev typisk oprettet på afgivet jord fra godserne eller på tidligere præstegårdsjord.
Hvis man ser på folketællingen fra Svogerslev fra 1787, så opregnes der 37 familier under betegnelsen Husmand. Disse er fordelt på Ledreborg grevskab, fjorten stk. Bistrup/Magistrat godset, seks stk. Universitetets gods, tolv stk. Det Adelige Jomfrukloster, tre stk. og Egholm, to stk. Af disse 37 husmænd er der KUN to der omtales med jordtilliggende. Seks af de øvrige driver håndværk i form af smedje, vævere eller hugger/tømrer.
I tællingen fra 1834 er tallet noget ændret. Tretten husmænd lever af deres jordlod, tre står bare opførte som ”husejer”, og nitten går i ”dagleje”. Derudover er der; to smede; en skrædder; fire vævere; en træskomager; en skomager; en slagter; en arbejdsmand og en hjulmand.
Ledreborgs husmænd var, blandt andet, bosat i de daværende syv huse på Strædets nordside. Om der har været tale om et mageskifte mellem de forskellige godsejere for at få samlet deres gods vides ikke, men når man ser på et matrikelkort, er det tænkeligt.
Hoveriet blev tidligt afskaffet på Universitetets og Bistrup/Magistratsgodset. Men fungerede i lang tid på både Jomfruklostrets og Ledreborgsgods. Bistrup og Universitetets gods blev tidligt solgt fra fæste til selveje, men Ledreborg fastholdt princippet med fæstebønder helt frem til tiden efter første verdenskrig. De fleste af Svogerslevs husmænd fik dog tildelt jord efter udskiftningen. Ledreborgs husmænd fik jordstykker ved Skvatbrinken, mellem den gamle landevej, og den nyanlagte fra 1770erne, samt i Ledreborg Allé, Universitets husmænd fik jordlodder ved Holbækvej, og for enden af nuværende Gyldenkærnevej, og klostrets tre husmænd fik jord ved Holbækvej, ”Rosa Raftehegn”. Bistrups tre husmænd og Egholms to, fik ingen jord!
Eksempler på statshusmandsbrug i Svogerslev kunne findes på Kongemarksvejen. To huse bygget helt mod nord på jord der var frasolgt Østrupgård. Begge huse blev revet ned i forbindelse med byggeriet af Søbredden. Om nogle af landbrugene på sydsiden af Holbækvej ved Svogerslev Bakke og Bakkely har været oprettet som statshusmandsbrug vides i skrivende stund ikke, de har alderen. Ved den store jordreform i 1919 og lensafløsningen, kom der ikke flere husmandssteder i Svogerslev. Der kom dog en række af små brug i Kornerup. Jorden blev afgivet fra Kornerup præstegård og Kornerupgård, der hørte under Ledreborg. Denne husmandsrække fik senere vejnavnet Niels Frederiksens vej. Her blev der opført tolv husmandssteder med hver mellem ti og femten tønder land. Disse huse ligger stadig i landskabet mellem Svogerslev sø og Bue sø, et enkelt brug forsvandt i forbindelse med anlæggelsen af Lindenborgvej.
Niels Frederiksen (1874-1951) var selv husmand fra Store Karleby i Hornsherred. Han var aktiv i Den Sjællandske husmandsbevægelse, og blev dennes formand i 1910. I 1911 indtrådte han, som husmændenes repræsentant, i Landbokommisionen, og var medvirkende til for arbejdet til loven om Lensafløsningen og jordrentebrugene. Ved valget til Rigsdagen i 1913 blev han valgt for det Radikale Venstre i Lejrekredsen, hvor både Svogerslev og Kornerup lå. Han var formand for Statens Jordlovsudvalg fra 1919 til 1947. I denne periode blev der oprettet ca. 20.000 nye husmandssteder.
Niels Frederiksen døde i 1951. 29. oktober 1953 blev der rejst en mindesten for ham på hjørnet af Lindenborgvej og ”Husmandsrækken”. Stenen var udformet af Karl Hansen Glem fra Roskilde. Kornerup-Svogerslev kommune indvilgede i at stå for vedligeholdelsen af stenen og det lille anlæg, og ”Husmandsrækken” fik nyt navn, Niels Frederiksens Vej, efter manden der hentede jorden til husmændene.
JBP 31/8-2020