Det adelige jomfruklosters gods i Svogerslev
I 1231 blev Skt. Catharinekloster oprette i Roskilde. Det var et dominikanermunkekloster, og det fik placering nordøstligt i Roskilde, lige nord for Algade. Klosteret blev nedlagt i forbindelse med reformationen. Bygningerne blev revet ned og stenene blev brugt til byggerier andre steder i landet. Grunden i Roskilde blev i første omgang overtaget af kronen. I 1565 blev den mageskiftet med tidligere lensmand over Roskilde len, Mogens Godske. Han anlagde her en herregård med navnet Sortebrødregård. De sten der ikke blev ført væk, blev brugt til at opfører denne gård. Fra Godskeslægten, gled gården ved giftermål til slægten Galt, og ved Peder Galts henrettelse i 1644 kom Sortebrødregård over i Reedtz slægten. Peder Reedtz byggede gården om til det udseende som den har i dag, samtidig købte han mere jord til så gården fik status af hovedgård. Det gods Peder Reedtz tilkøber ca. 1672 var fra det nedlagte Sct. Agnes kloster. Efterfølgende blev gården solgt til forskellige slægter, og den kommer over i borgerlige købmandsslægter. For at gården kunne opnå skattefrihed, krævedes et jordtillæggende på 200 tdr. hartkorn. Ewert Weinmann, der havde overtaget gården i 1695 opkøbte derfor gårde i blandt andet Store Valby og Veddelev, og i 1695 havde Sortebrødregård status af gods. Trods godsstatussen sælger han det videre allerede i 1698. Køberne er to enker, de adelige Berte Skeel og Margrethe Ulfeldt. De betaler 9200 Rdl. for 24,5 tdr. hartkorn, svarende til ca. 2000 tdr. land. I 1699 får de tilladelse af majestæten til at oprette et frøkenkloster på godset.
På Roskilde Adelige Jomfruklosters hjemmeside står der, at klosterets bøndergods bestod af 24 fæstegårde og 41 fæstehuse fordelt på landsbyerne Veddelev, Jyllinge, Gundsømagle, Gerdrup, Gundsølille, Store Valby, Svogerslev, Vindinge og Kamstrup.
Præcis hvornår klosterets gods i Svogerslev er kommet til vides ikke. Det kan have hørt til Sortebrødre klosteret allerede i middelalderen, eller kan være kommet til ved købet af Sct. Agnes jordegods. Men ifølge klosterets hjemmeside har godset hørt til Sortebrødregård fra senest 1699 da det adelige Jomfru kloster oprettes.
Men hvad havde klosteret så af gods i Svogerslev?
Det Adelige Jomfrukloster havde én gård, og fire huse. Gården lå vestligt i den daværende by, på Bygaden hvor ca. nr. 9 og 11, samt Hovedgaden 25, ligger i dag. Husene lå dels på Kirkevej, nr. 3-5 og 7, dels i Strædet, de forsvundne huse på sydsiden af dette.
Ved landsbyens udskiftning fik gården sine jorde samlet i en større vestlig del, og et mindre stykke jord østligst i sognet ved sogneskellet til Roskilde. Gården er med stor sandsynlighed brændt ved branden i 1852, og er ved genopførelsen blevet flyttet ud på marken ved den hellige kilde, Torskilden. Gården fik i første omgang navn efter kilden. Først kaldes den Torskildegården. Senere bliver dette forkortet til Kildegården. Gårdens nye marker var enorme. Meget af den har bestået af grønjord, dvs. jord der ikke før har været dyrket, men har været udlagt til overdrev og græsning. De første fæstere af gården, må have lagt et kolossalt arbejde i at få taget jorden i brug, og få den gødet så den kunne bruges. Man var ikke rig fordi man havde meget jord, hvis jorden ikke var gødet og kultiveret ordentligt. Jordlodden østligst i sognet på grænsen til Roskilde blev solgt fra, og af disse jordlodder opstod senere Svogerslev Bakke, senere kaldet Rosa Raftehegn, og Damshøj. Klosterets husmænd var Jordløse.
Det var dog ikke det eneste Jomfruklosteret ejede i byen. De var ejere af Svogerslev kirke, og havde i denne forbindelse også kirketiendet af denne. Klosteret ejede faktisk kirken helt op til 1911. Jorden og gården i Svogerslev blev solgt til arvefæste efter 1861, og gik derefter over i selveje. Gården blev nedrevet i forbindelse med opførslen af Søparken i 1970erne.
JBP 31/12-2020