Kornerups navn er tolket som at komme af mandsnavnet Korni, og efterleddet thorp. Torpebyerne menes at være bebyggelser udflyttet fra de større adelbyer. Hvilken bybebyggelse Kornerup skulle være flyttet ud fra vides ikke. Navnemæssigt er alle byerne omkring Kornerup ældre. De ældste er Gevninge, Lejre og Glim. Svogerslev og Herslev er noget yngre end disse. Så Kornerup kan være flyttet ud fra en af disse fem.
I Kornerup sogn er der flere gravhøje, jættestuer og på grænsen til Lejre sogn, ligger der en skibssætning. Kornerup Å har været en del af stenalderfjorden, og har været sejlbar, måske helt til Lejre. Der er fundet køkkenmøddinger med østersskaller omkring Kornerup mose. Så Kornerup er rig på oldtidsminder
I Kornerup har der ligget en større gård, Kornerupgård. Om der skulle være reminiscenser af denne i Kornis gamle ejendom, vides ikke. Ærkebiskop Absalon forærer i 1184 sin ejendom i Kornerup til domkapitlet i Roskilde. Det er tolket at det er Kornerupgård der omtales i gavebrevet. Hvad og hvordan Kornerupgård er/har set ud i højmiddelalderen vides ikke. Der er fundet rester af fundamenter og gulve under nuværende gård, og den har været omgivet af voldgrave. Graven mod nord er først forsvundet/opfyldt, for omkring 100 år siden. Der er aldrig foretaget egentlige undersøgelser. Fra domkapitlet kommer gården senere til Vor Frue kloster i Roskilde.
Gården og dens lensmænd nævnes flere gange op gennem middelalderen og i renæssancen.
I 1549 er der en stor hekseproces mod to af Kornerups kvinder. Sagen ender, selvfølgelig med, at de tilstår under tortur, og brændes på bålet.
Kornerup kirke er Sjællands mindste kirke. Den menes oprindeligt at være anlagt som kapel for Kornerupgård. Rørdam omtaler i sin artikel i Kirkehistoriske samlinger, at der ikke var sognekirke i Kornerup, men at byens beboere måtte søge kirke i nabosognene.
Kirken dateres til 1100-tallet. Den er viet til Skt. Andreas. Denne er afbilledet på altertavlen. I Nationalmuseets samlinger er der et røgelseskar der stammer fra kirken.
Kornerup er en typisk vejforte by, opstået på begge sider langs landevejen fra Roskilde til Lejre. Byen havde ti gårde og de to møller, lille Mølle og store mølle.
Fra 1651 er der en indberetning fra præsten, han skriver at Kornerup består af tretten gårde, to er over hele boel, Kornerupgård er på halvanden boel, tre gårde som er trekvart gårde, og seks gårdsæder, de to møller, og så præstegården der er næsten uden jord. Alle gårde og den hele by hører under Roskilde gård.
Kornerupgård kommer ved reformationen til kronen, og fra kronen lægges den under Roskildegård, det senere Bistrup. Den udskilles fra Magistratsgodset i 1568 da Frederik d. II overlader Kornerupgård med byen Kornerup til kansleren Johan Friis. I 1663 overtager rentemester og etatsråd Henrich Müller Kornerup som erstatning for tilgodehavender han har hos den danske konge.
Heinrich Müller forærer flere af sine gårde til sine børn, således får datteren Anna Katrine Müller, Kornerupgård, og datteren Drude Müller fik det nærliggende Lejregård.
Heinrich Müller bor på Kornerupgård frem til 1690, derefter flytter han til Lejregård hvor han dør i 1692.
Anne Cathrine Müller var gift med Caspar Bartholin, von Bartlin. Han var død i 1670. Hun sælger gården i 1690 til borgmesteren i København Christen Andersen Dverig. Han dør dog allerede året efter, og enken, Margrethe Pedersen Keitum, arver gården. Ved hendes død i 1696, arver sønnen Kornerupgård, og han sælger den kort efter til Jens Hansen Leegaard, død 1708. Han var gift med Sophie Werdelmann. Hun sælger 1720 til Lars Bentzon. Ved hans død i 1741 sælger hans bror på vegne af den mindreårige søn, Niels Bentzon, gården til Johan Ludvig von Holstein. 1746 opretter han grevskabet Ledreborg af blandt andet jordegodset fra Lejregård og Kornerupgård. Kornerup by udskiftes i 1803 på foranledning af den daværende greve. Efter udskiftningen er der flere af de gamle gårde der udflyttes på markerne. Seks af gårdene ender med at blive flyttet ud. Ved lensafløsningen bliver dele af jordegodset, heriblandt Kornerupgård, solgt til staten, og en række statshusmandsbrug oprettes på den nyanlagte Niels Frederiksens vej i 1926.
Endnu i dag er der ni gårde, to ”møller” og præstegården, som kan genplaceres efter de gamle matrikelkort.
Det ældste tilgængelige matrikelkort er fra 1805. Det ældste nogenlunde pålidelige kort er tegnet af Christoffer Stockfeldt omkring 1780erne. Stockfeldt skulle stå for bygning af den nye landevej mellem Roskilde og Kalundborg. Til brug for dette projekt udarbejdede han en række kort for de steder vejen skulle passere. Imens han arbejde i området Svogerslev og Kornerup boede han på Kornerupgård. Flere af hans børn er født der, og er døbt i kirken. Den nye vej blev ført over to nye broer, Munkebro i skellet mellem Svogerslev og Kornerup, og Lillebro lidt længere mod nord. Den gamle vej havde krydset åen ved primitive vadesteder der simpelthen førte vejen ned i åen. Langs den nye vej anlagdes bomhuse, da der var tale om en betalingsvej. Et af de endnu eksisterende huse ved Lillebro ved Kornerup å, var bomhus, og her boede bommesteren der opkrævede vejpengene. Denne nye vej var hovedforbindelsen fra Roskilde mod vest, og som sådan virkede den til Lindenborgvejen blev anlagt i slutningen af 1930erne. Denne nye vej, samt motorvejen på den anden side af byen der blev anlagt i slutningen af 1960erne skar Kornerup sogn over i tre dele. Tre udflyttergårde på den ene side af motorvejen, tre udflyttergårde på den anden side af Lindenborgvej, og Kornerup by imellem disse.
På Stockfeldts vej, Kornerup Landevej, anlagdes Kornerup smedje på et lille jordstykke udskilt fra præstegården. Pastor Milo sælger det i 1868 til smed Jens Peder Jensen. I 1840 blev der bygget smedje i Svogerslev, og Kornerup klagede fordi de ville have smedjen anlagt i deres sogn. I 1868 fik de så deres egen smedje. På bakken lå ”Slottet”, byens fattiggård. Det var et større hus beregnet til seks familier. I 1881 blev det solgt til nedrivning. Efter at det var forsvundet blev den nye skole senere opført på stedet. I 1567 var der ingen degn i nogen af de to sogne. I begge kirker er der degnestole fra ca. 1662 hvor de omtales i regnskaberne. I 1689 blev Jens Andersen Degn begravet i Kornerup. Hans efterfølger Jacob Vilhelmsen Middelthon Degn, blev begravet i Kornerup kirkes våbenhus i 1713. Afløseren Jesper Olsen Lund, starter med at bo i Kornerup men flytter i sin embedstid til Svogerslev. Møllescou skriver, at i hans tid, søger begge sogns unge skole i Svogerslev. Senere opførtes en fælles skole på Skvatbrinken, men da der var ballade mellem de to sogns unge, blev den nye skole i Kornerup opført i 1884, og en ny skole blev bygget i Svogerslev i 1900.
Flere af byens bygninger er brændt gennem tiderne. Store Møllen brændte i 1857, og blev ikke genopført som mølle, Lille møllen er brændt flere gange, i 1868 og igen i 1969. 11. oktober 1868 brændte en stor del af byen, præstegården, to gårde og fjorten huse.
Dele af Kornerupgård nedbrændte efter et lynnedslag i 1947.
I 1841 oprettedes Sogneforstanderskabene i sognekommunerne. Kornerup og Svogerslev blev en sognekommune. Frem til 1855 var sognepræsten ”født” medlem i sogneforstanderskabet. I 1867 blev disse afløst af sognerådene. Kornerup-Svogerslev udgjorde en samlet enhed frem til kommunesammenlægningen i 1970. Ved denne leglighed skiltes de to sogne. Svogerslev kom til Roskilde kommune og Kornerup kom til Lejre kommune. Ved den seneste omstrukturering af kommunerne var der flertal i byrådet i Lejre for at komme til Roskilde, men ved en afstemning i kommunen valgte beboerne at gå sammen med Hvalsø, og bibeholde Lejre kommune.
Kornerup og Svogerslev har i en længere periode også haft fælles præst. Helt præcis hvordan og hvornår er lidt kringlet. Mange af dokumenterne der kunne belyse problematikken, brændte sammen med Roskilde rådhus i 1731 eller med universitetet i København ved branden i 1728.
Provst Meyer skriver i sin Roskilde beskrivelse i 1755 at Kornerup kirke var et kapel der hørte til Kornerupgård. Rørdam refererer til en oplysning om, at der oprindeligt ikke var præstegård i Kornerup, og at der kun prædikedes i kirken ved højtiderne, almindelige søndags kirkegængere måtte opsøge kirken i Svogerslev.
Nærheden til Roskilde har betydet at præstegerningen er håndteret derfra. Der har været præstegård i Svogerslev, den lå umiddelbart vest for kirken. Den har dog været bortfæstet og præsten i Roskilde har oppebåret fæsteafgifterne. I 1555 omtales i klemmebrevet en forbindelse mellem Svogerslev og Gråbrødre kirke, og i 1567 skrives det at Svogerslev kirke er anneks til Trinitatis kirke i Roskilde (Gråbrødre kirke). Da Gråbrødre, eller Sdr. sogn, underligges domkirken, bliver der oprettet et sognepræsteembede mere under Roskilde domkirke. Førstepræsten havde Vindingesogn som annex, den betjentes dog af præsten fra Reerslev, medens andenpræsten havde Svogerslev som annex, men den blev betjent af Kornerups præst som kapellan.
I 1610 skriver Daniel Knoff, andenpræsten ved domkirken, sig til sognepræst til Svogerslev og Kornerup. Hans kapellan, Herman Hansen Høyer kalder sig:” Guds ords tjener i Kornerup”. Efter Daniel Knoffs død i 1625 var der kun én præst tilknyttet domkirken, men to kapellaner. Gråbrødre kapellanen fik præstetienden og alle indtægter af præstegården som løn.
Den første selvstændige præst i Kornerup og Svogerslev var Andreas Mølleschou. Han var præst i perioden 1747-1760. Svogerslev blev udskilt fra Roskilde og lagt som annex til Kornerup i 1752. Møllescou skriver om Kornerup præstegård, ”den var ved min Tiltrædelse saa slet, at den ej var værd at beboes af en Præst, saa jeg af ny har bygget de tre Længder op, og efterlader den, om Gud vil sparer den saaledes, at en Præst uskæmmet kan bebo den”. Det er denne præstegård der nedbrænder i 1868 og nyopføres af Milo. Præstefællesskabet fortsætter frem til 1994. Da går den sidste præst på pension. Svogerslev får en ny præst, og Kornerup lægges sammen med Herslev og Gevninge.
I midten af 1920erne blev der udstykket jord fra Lysbjerggård. Gården var flyttet ud af byen og det har været dele af dens gamle plads i byen samt jorden umiddelbart op til Kornerup Landevej. På disse jorde byggedes der, udover beboelseshuse, blandt andet en købmand, en smedje og senere også et el-værksted. Der blev ikke yderligere udstykket gårde til privatbebyggelse. Derved har Kornerup stadig sit gamle landsbypræg.
JBP 1/7-2020