Det mest kendte vand i byen er selvfølgelig dels Svogerslev sø og åen, der begge er en del af Langvad å-system, og derefter kommer selvfølgelig byens gadekær. Der er dog også andre steder der har været vand. Både rindende og stillestående.
Ifølge kortmateriale, lå der et vandhul ca. hvor Klevekær og Bovsager ligger i dag. På andre hjemmesider står der, at vandhullets navn var Klevekær, og at navnet skulle optræde på gamle kort fra slutningen af 1700-tallet. På de ældste matrikelkort og senere kortmateriale, optræder navnet dog ikke. Men det er da troligt, at kæret har gået under dette navn. Vandhullet hørte til Søndergård og Toftegård. I kort materialet fra 1780erne står der ”Fælles vanding”.
Mellem Nordgård og Strædet har der tidligere været et vandhul/kær, og på et kort fra 1783, ligger der også et vandhul/kær mellem Strædet og Kirkevej. Ingen af disse vandhuller har navn.
Vest for byen, under nuværende Søparken, var der en kilde ved navn Torskilde. Kilden nævnes som gammel helligkilde. Den var i 1913 stensat. Vandet blev fra udspringet ledt til møllens dam nord for denne. I ældste navnestof kaldes den Turrekilde. Gården, matrikel nr. 15, blev oprindeligt kaldt Torskildegården, senere bare Kildegården og senest Dyrlægegården eller Tyrestationen, da den var ejet af dyrlæge Elm, der blandt andet havde avlstyre gående på sine jorde.
Kilden Horsekilden, har navngivet vejen Horsekilden. Denne er en sidevej til Gyldenkærnevej. Kilden lå dog et helt andets sted i byen, nemlig på den anden side af Hovedvejen i Engmarken. Det fortælles, at skrædderens kone i huset umiddelbart øst for Peterssæde, vaskede tøj i vand hentet på gården, men når det skulle skylles, kørte hun det på en hjulbør til Horsekilden i Engvangen.
I et gammelt notat fra Bondrup Hansen, vist nok oprindeligt skrevet af Svend Gyldenkærne, nævnes en Brandkilde. Den lå ”nord for Svogerslev. Bærer næppe sit navn fra gammel tid. Det kom først frem, da sognerådet vedtog at holde kilden i orden som brandkilde og holde god vej til den. Ældre navn kendes ikke. Vandet anses godt for sygdomme, helbredende. Endnu i 1913 hentede børn den 23. juni drikkevand der. Der har stået en tyk egepæl i kilden. Det vides tilfældigt af en brandstiftelsessag, at pælen stod der allerede i året 1769. Den er først fjernet fornylig. Pælen blev tidligere brugt til at banke tøj på, når man vaskede i Brandkilden” Dette er skrevet i 1925, så pælen er flyttet kort før dette. Det er sandsynligt at det er kilden nordvest for Nordgården der kaldes Brandkilden. Mig bekendt har den ikke noget andet navn. Denne kan have været navngiver til den senere anlagte vej, Hjørnekilden. Brandkilden kan måske også være den branddam der stadig ligger mellem Hjørnekilden og Tornager.
Omtrent under nuværende Skolevej 23-25 var der en kilde der ligeledes, i en gravet rende/grøft, gav vand til mølledammen. Mig bekendt havde heller ikke denne noget navn. Den gav senere navn til Kildevænget. Denne kan måske også have været Brandkilden. Hertil er der dog ikke ”holdt en god vej”, så det er mindre sandsynligt.
Kilden ved Nordgården har som sagt heller ikke noget navn. Kildens vand brugtes i 1905 til Svogerslev vandværks opstart. Vandet blev med en vippebrønd, under tryk, pumpet op i et vandtårn, og derfra, ved tyngdekraftens hjælp, trykket ud i vandrørene til byens beboere.
På Kærgård var der indlagt vand via en kilde der fyldte et kar i ”mælkestuen”. Når karet var fuldt løb det videre til et kær vest for gården.
Kildevangsgård blev udflyttet til jorden sydvestligst i sognet. Her i området var også kildevæld til glæde for beboerne på Skovbækgård og Kildevangsgård.
Udflyttergårdenes placering ved kilderne ude på jordene har næppe været tilfældige. Det friske kildevand har været betydeligt renere end det brøndvand man har haft inde i byen ved de tilbageværende gårde.
Byens nyeste vand er de tre søer. Lyngager sø, Flæng sø og Vejgård sø. Der er nok ingen der kender de officieller navne, da de i daglig tale kaldes Lynghøjsøerne. Efter endt grusgravning, trak grundvandet op, og i dag er det et fantastisk rekreativt område. Både for dyr og mennesker.
I dag gøres der stadig god brug af Svogerslevs vand. Københavns vandværk ejer store dele af vandet i undergrunden. Det bliver stadig pumpet op, iltet og sendt til de tørstende københavnere.
JBP 4/9-2023