Universitetsgodset
-Svogerslevs bidrag til driften af Københavns Universitet
I året 1479 oprettedes Københavns Universitet. Dets bygninger kom til at ligge omkring Frue kirke i København. Fra starten var der fire fakulteter; Det teologiske; det juridiske; det medicinske og det filosofiske. Undervisningen varetoges af de fremmeste undervisere i landet, blandt andet kannikkerne ved landets domkapitler, og især kannikkerne ved Roskilde Domkapitel.
Driften af Universitetet og lønninger til undervisere kom dels fra gaver fra kongen og adelen, dels som betaling fra dem der gik på universitetet. I forbindelse med borgerkrigen og reformationen blev universitetet lukket i 1533. Efter reformationen genoprettede Christian d. III institutionen i 1537. Han nyordnede det og skænkede en større godsgave der skulle bruges til drift og lønninger. Efter reformationen havde kongen inddraget alt gods der havde været ejet af de gejstlige institutioner, kirker og klostre. Christian d. IIIs godsgave bestod blandt andet af Knardrup kloster med alt dettes gods. Allerede i 1561 mageskiftede Frederik d. II godset omkring Knardrup med andet spredt gods rundt omkring på Sjælland. Universitetet fik i bytte det gods der tidligere havde hørt til Sct. Clara kloster i Roskilde.
Med til denne godsgave hørte der også fem gårde i Svogerslev. Det var gårdene; Peterssæde; Vejgård; ”Mentzes gård”; Mikkelslyst, senere Olufshøj, og Svanemosegård.
Nogle af disse gårde kan følges gennem Sct. Clara klosters arkiv helt tilbage til 1200-tallet.
På dette tidspunkt har gårdene ligget inde i byen. Peterssæde lå ca. i nuværende krydset Pilestykket/Stenleddet; Vejgård lå mellem Søndergården og Lynghøjgård; ”Mentzes gård” lå hvor vejen Lyngbakken og Svogerslev Centret ligger; Mikkelslyst lå på hjørnet af Bygaden og Nordgårdsvej og Svanemosegård lå på hjørnet Bygaden/Skolevej. Udover gårdene var der tolv husmænd der hørte under universitetet. Der iblandt byens første smedje. På dette tidspunkt har Universitetet været den største jordbesidder i Svogerslev, Grevskabet Ledreborg var endnu ikke oprettet.
Driften af universitetet skyldtes alle disse gårde under universitetet, primært placeret i landsbyerne på Sjælland. Alle de afgifter universitetsbønderne svarede til universitetet blev omgjort i penge og betalte således universitetets drift.
Universitetet var en eftertragtet godsejer at komme ind under. Da der ikke var nogen hovedgårdsdrift, havde dets bønder ikke hoveriforpligtigelser som f.eks. de bønder der var under Ledreborggods havde. De har vel skullet betale en afgift for at slippe for denne pligt, som det tilsvarende kom til at gælde for mange andre godser efter landboreformerne. Men at slippe for hoveriforpligtigelser var i sig selv eftertragtet. Der syntes også at have været en større grad af arvefæste under universitetet. Det vil sige at ens børn fik fæstet. Dette bevirkede blandt andet at bønderne her gjorde mere for at holde bygningerne ved lige. Omvendt havde det den virkning, at bønderne ikke havde travlt med at købe gårdene til selveje. De blev jo i slægten alligevel.
Ved landboreformerne og Svogerslevs udskiftning i 1787 blev flere af byens gårde udflyttet på den jord de nu fik tildelt i bymarken. Peterssæde blev flyttet til det sted hvor den lå til den blev nedrevet, på hjørnet af Stamvejen og Hovedvejen. Den nye bebyggelse på stedet er opkaldt efter den gamle gård. Vejgården blev flyttet ud for enden af den senere Gyldenkærnevej. Den har ligget mellem de to vestlige Lynghøjsøer. Den blev købt og nedrevet i forbindelse med grusgravning. ”Mentzes gård” blev liggende i byen. Den blev nedrevet i 1966 da Svogerslev Centret skulle bygges. De to sidste gårde, Mikkelslyst og Svanemosegård ligger stadig på deres nye pladser i Ledreborg Allé. Mikkelslyst skiftede navn til Olufshøj, opkaldt efter den store gravhøj der ligger på dens marker, og Svanemosegård blev solgt til Lyngby landbrugsskole. Landbrugsskolen drives stadig på stedet under navnet Sjællands Landbrugsskole, i dag er den under Roskilde Tekniske skole.
JBP oktober-2020