Gårdene i Svogerslev var i middelalderen ejet af forskellige gejstlige institutioner. De to nonneklostre, Skt. Clara og Vor Frue, begge i Roskilde, og domkirken og dens præsteskab var ejere af en del gods i form af gårde. I forbindelse med grevens fejde og reformationen, blev de katolske stiftelser ophævet, og alt det gods de havde ejet, kom i kongens eje.
Meget gods blev siden hen solgt eller givet som betaling på fordringer forskellige måtte have på kongen. Det var dyrt at føre krig!
En del af gårdene i Svogerslev blev givet til det nyoprettede/genoprettede universitet i København. En del gårde kom under de lokale herregårde, Lejregård og Kornerupgård, og en del kom under den nyoprettede Roskildegård.
Roskildegård bestod af byens gamle bispegård. Den lå midt i Roskilde, øst for domkirken. Dens jordtilliggende bestod af en meget stor del af kirkegodset, men også krongodset fra Haraldsborg og det gods der havde hørt, til biskoppens borg, Bistrup blev lagt under Roskildegårds len. Allerede på dette tidspunkt kan der have hørt gods i Svogerslev til Roskilde len.
Efter svenskernes storm på København i 1658-59, og den efterfølgende fordrivelse af svenskerne, forærede Frederik d. III i 1661, store dele af Roskilde len til københavnerne som tak for deres bistand under Københavns belejring, det være sig militær hjælp, men også økonomisk hjælp.
Kongen beholdt Roskildegård inde i byen, men Roskilde lens ladegård, der var opført på det sted den gamle bispeborg havde ligget, fik københavnerne. Godset skiftede navn og kom til at hedde Bistrup, eller Magistratsgodset, da det var Københavns Magistrat der i lange perioder varetog driften.
Til dette kolossale godskompleks der bestod af 226 bøndergårde, 95 husmandssteder, samt møller, kroer og skove, hørte der fire gårde i Svogerslev.
Det var gårdene: Østrupgård; Brøndhøjgård/Vestervang; Søndergård og Kærgård.
Alle fire gårde lå inde i byen. Østrupgård lå på Bygaden, ca. der nr. 24-26 og 28 ligger i dag. Brøndhøjgård lå ligeledes på Bygaden, i området ved nr. 10, 12 og 14. Den brændte i 1904 og blev genopført på Kongemarksvejen med det nye navn Vestervang. Søndergården lå hvor den stadig er placeret på sydsiden af Hovedgaden omtrent overfor kirken. Kærgården lå lidt længere mod vest, omtrent hvor Hovedgaden 54 og 56 ligger i dag, den gamle barber.
Ved byens udskiftning i 1787 mageskiftede grev Holstein af Ledreborg, Nordgård som hørte til Ledreborg, med Søndergård. Ved denne bytning fik Ledreborg samlet alt sit gods syd for landevejen/Hovedgaden, og Magistratet fik samlet alt sit gods på nordsiden af landevejen. Nordgårdens stuehus ligger stadig på sin omtrentlige plads ved Nordgårdsvej, nord for kirken. Efter udskiftningen blev en del af byens gårde flyttet ud på markerne. Kærgård flyttede nærmest ud af byen, og regnes lidt i dag som en del af Margrethehåbs kvarteret. Østrupgård ligger mod nordvest helt op ad sognegrænsen til Kattinge, og Vestervang blev opført på jorden ved nuværende Galpestykket/Gåseageren. Nordgården blev dog liggende, og ligeledes de husmænd der hørte til Magistratsgodset. De huse der hørte til dette gods, var blandt andet den bebyggelse der i dag kendes som Revelinen, Hovedgaden 31ABC, og husene mellem kroen og Kirken, Hovedgaden 39-41 og 43. Alle Magistratshusmændene var uden jord.
Magistratets gods blev ret tidligt gjort til arvefæstegods og der var der for ikke det store behov for at købe gårdene til selveje. Efter Københavns brand i 1795 forsøgte en nedsat kommission at få solgt gårdene til selveje, men det noget trægt, men efter 1861 var næsten alle gårde under Bistrup overgået til selveje.
I 1801 solgte Københavns kommune Bistrup, men allerede i 1808 købtes bygningerne tilbage. København valgte at flytte byens psykiske handikappede til dette sted, og her blev Sct. Hans hospital opført.
Af de fire gårde i Svogerslev, er Vestervang nedrevet og udstykket. Nordgården er delvist bevaret. Dens stuehus er i dag sognegård. Både Østrupgård og Kærgård ligger på de steder de blev opført efter at de var udflyttet. Østrupgård nedbrændte i 1980erne, men er genopført.
Den sidste del af Frederik d. III´s gave til københavnerne er jordstykkerne langs åerne i Kornerup og Svogerslev. Hvis man går en tur på engen syd for søen, vil man lægge mærke til, at det er Københavns vandforsyning der ejer jordene. Dette er den sidste, men meget vigtige del, af godsgaven af 1661 til belønning til københavnerne for forsvaret at hovedstaden.
JBP 2/12-2020